Kan vi bremse digital dermatitt?
Prosjektet «Smittsomme klauvsjukdommer i Vestlandet Nord» ble startet for å se om det var mulig å bremse spredningen av digital dermatitt (DD).
Sur vom gjev auka risiko for forfangenheit.
Klauv- og leddsjukdommar er nokon av dei vanlegaste produksjonssjukdomane i Noreg. I 80–95 prosent av tilfelle med haltheit er klauvsjukdomar årsaka. Halte dyr har vist lågare fôropptak og færre besøk i mjølkerobot og dermed fare for lågare mjølkeyting. I bacheloroppgåva mi ved NMBU undersøkte eg korleis ulike kraftfôrnivå påverka klauvhelsa hos norske mjølkekyr. Funna underbyggjer råda om å unngå for høg andel kraftfôr i fôrrasjonen, og å velje ei kraftfôrblanding som gjev som gjev låg vombelastning og mindre risiko for sur vom.
Les hele artikkelen fra Buskap 7/2023 HER
Prosjektet «Smittsomme klauvsjukdommer i Vestlandet Nord» ble startet for å se om det var mulig å bremse spredningen av digital dermatitt (DD).
I dagens situasjon med økt behov for melk og underskudd på drektige kviger i markedet er det viktigere enn noen gang å ha et bevisst forhold til kvigeoppdrettet.
Økonomisk blir det endå meir å hente på bruksdyrkryssing frå nyttår. Men kva slags rase og sædtype skal du bruke?
Antibiotikaresistente bakterier kan overføres fra dyr til mennesker og omvendt. For å beholde den gunstige situasjonen vi har i Norge, må vi holde forbruket av antibiotika på et lavest mulig nivå samtidig som vi forebygger at antibiotikaresistente bakterier får etablere seg i husdyrpopulasjonen.
Tankmelkprøver fra alle danske melkebruk i desember viser at 75 prosent har hatt blåtungesmitte på fjøset.